[Erhältlich nur in dänischer Sprache]

Sådan virker Antikvitet.net

Nye forbedrede søgemuligheder på www.antikvitet.net - og nyt design. Læs mere her.

www.antikvitet.net er en portal for en række professionelle udstillere, der alle er fagfolk på antikmarkedet i Danmark.

Udstillerne betaler for at præsentere sine varer & tjenester på www.antikvitet.net, for gæsterne er alt derimod gratis.

Udstillerne

Hver udstillers egen hjemmeside kan findes via Antikvitet.net. Udstillerne består af 4 typer:
  • Antikvitetshandlere
  • Antikvitetsmesser
  • Brancheforeninger
  • Konservatorer
der findes i tillæg: "andre spændende links".

Udstillernes hjemmesider kan besøges enkeltvis, altså at sammenligne med at man kigger på vinduer, eller besøger en messe og kigger på de enkelte stande. Det er også muligt at søge udstillerne efter disses navn, by og type, samt at sortere resultatet efter postnummer.

Søgefunktionerne

Som modsætning til at "kigge vinduer" kan gæsten søge specifikt efter en vare, og altså således gennemsøge alle varer i hele kataloget.
Når en antikvitetshandler lægger en vare ud på sin hjemmeside, så indtaster han samtidig en kort og en lang beskrivelse af varen.
Ved "søg i alle emner" gennemsøges samtlige varebeskrivelser på antikvitet.net, og det er således muligt at søge på lige netop det gæsten ønsker.
Man kan søge bredt på fx. "sofa" eller "maleri" - eller mere specifikt på fx. "Heerup" eller "blomstermaleri". På søgeresultatsiden vises 5 emner af gangen. I bunden er angivet hvor mange emner der totalt mathcer den ønskede søgning.
Ved klik på det lille foto af emnet, kommer gæsten direkte til denne vares store beskrivelse på handlerens hjemmeside. Ved klik på handlerens navn, kommer gæsten til forsiden af den pågældende handlers egen hjemmeside.

Hver handler har sit eget katalog, og på siden hvor varen præsenteres med lang tekst og stort foto, er det endvidere muligt for handleren at oplyse prisen på varen (i flere valutaer), samt at vise flere fotos af den samme vare.
Det er handlerens egen afgørelse om han vil præsentere prisen.
Hvis der er flere end 2 fotos af samme vare, så kalder vi det oprindelige foto: "moderen" - og de øvrige fotos for: "børn". På siden vil moderfotoet så hele tiden blive stående øverst, hvorimod der hele tiden vil fremkomme et nyt "barn" ved klik på linket "flere fotos". Når samtlige børn er blevet præsenteret - starter visningen forfra.

Opslagstavlen

Hvis gæsten ikke kan finde det ønskede emne i kataloget kan der sættes et opslag på opslagstavlen.
Det kan tænkes at en handler rent faktisk har varen, men ikke har lagt den ud på internet. Eller det kan tænkes at en handler får varen hjem på et senere tidspunkt.

Gæsten identificerer sig med navn og kontaktinformationer når opslaget sættes, men disse hemmeligholdes over for offentligheden. Udstillerne på antikvitet.net derimod kan læse dem, og således kontakte gæsten når/hvis de kan tilbyde det søgte.
Opslagstavlen kan yderligere benyttes af gæster der ønsker at sælge.
N.B. Opslagstavlen er kommunikation til/fra gæster og antikvitetshandlere. Derfor oplyser vi heller ikke udenforstående om hvem der har sat et givent opslag.
Det er alene udstillerne på antikvitet.net der kan læse denne information.
Opslagstavlen kan således ikke benyttes til handel imellem private.

Det sker en sjælden gang at opslagstavlen forsøges brugt til andre formål end de her beskrevne. I sådanne situationer fjerner vi opslaget manuelt.

Shoppen

I shoppen kan købes forskelligt tilbehør, som er relevant for de der køber og ejer antikviteter. Ved åbningen af shop.Antikvitet.Net findes møbelplejemidler, beslag og reproduktioner. Vi er p.t. igang med at tilføje udvalgt litteratur og andre emner.
Varene i shoppen er i modsætning til emnerne på antikvitet.net ikke unika, det er varer der kan købes i flere eksemplarer. I shop.antikvitet.net er det således muligt at foretage sine indkøb ved at lægge varen/varene i en indkøbskurv, og afsende en samlet bestilling.

Forskellige tjenester

Vi udvikler hele tiden nye tjenester på antikvitet.net, og disse vil efterhånden som de bliver sat i produktion, blive beskrevet her.

Nyhedsbrev
Hvis gæsten tilføjer sin e-mail adresse på vor mailingliste, får gæsten besked når der sker noget afgørende nyt på Antikvitet.net. Vi bruger fx. mailinglisten når en ny udstiller åbner sin hjemmeside her, eller når vi tilføjer nye tjenester på Antikvitet.Net. Der annonceres også for diverse messer i nyhedsbrevet.

Søgeagent
En søgeagent er under udarbejdelse. Det vil her blive muligt at bestille en e-mail, der afsendes automatisk når der kommer en ny vare på antikvitet.net, der opfylder de kriterier som gæsten ønsker.

Bøger
En del antikvitetshandlere har også et udvalg af antikvariske bøger. Disse kan findes - og bestiles under afsnittet "Antikvariske Bøger". Der er p.t. varer fra een udstiller, men vi arbejder på at få flere handlere til at lægge bøger i dette katalog.